Moderne elektroteknik er mere end nogensinde før præget af en tendens: miniaturisering. Moduler og deres komponenter skal ikke blot blive stadig mere ydeevne, men også stadig mindre. Alligevel anvendes de ofte under barske driftsforhold. Komponenter såvel som stikforbindelser (stik) bliver derfor stadig mere filigrane, selvom belastningen forbliver den samme. En kvalitetsstik modstår imidlertid denne belastning ikke blot lige så godt som sin ældre og større bror, men endda bedre. Årsagen hertil er videreudviklinger i materialesammensætningen samt i produktdesignet, for eksempel i isoleringslegemets geometri (fig. 1).

 En lang række faktorer påvirker et stiks robusthed. En af disse er kontaktfladen (kontaktoverflade). Denne har afgørende betydning for stikkets levetid, som normalt måles i stikcykler (stikcyklusser). Ved brug i felten udsættes stikket (stik) for visse mikrobevægelser. Disse fører til overfladeslid og dermed til dannelse af oxid (fig. 2).

Kontakterne i et stik udføres ved stansning eller drejning. Ved stansning opstår der imidlertid på undersiden af stansebåndet en uhomogen, skarpkantet overflade, der kan ses under mikroskopet. Traditionelle systemer skaber kontakt på denne stansstansekant, hvilket medfører øget overfladeslid og dermed højere kontaktmodstand. Dette kan undgås, hvis man i den såkaldte stans-bøjningsproces bøjer fjedertulpen 90 grader, så den møder hankontakt med den glatte, valsede overflade (fig. 3).
 
Men det er ikke kun udformningen af fjederstikket (hunstik), men også udformningen af knivstikket (hanstik), der er afgørende for stikketes holdbarhed. For også sidstnævnte skal gennemføres med præcision for at undgå skadelige, skarpe geometriske former.

stik med det såkaldte »hermafroditiske« kontaktsystem er derimod endnu mere robuste. Det særlige ved disse er de identiske kontaktgeometrier i stikhalvdelene, Plug og Socket. Begge har derfor både en fjeder og en kontakt. Hver pin kommer således i kontakt med to fjedre, og Plug og Socket er sammenflettede og kan ikke løsnes fra hinanden. Mens en dobbeltsidet hunstik under mekanisk belastning altid sikrer mindst ét kontaktpunkt, garanterer de sammenflettede geometrier i kønsneutrale kontaktsystemer, at signaloverførslen altid foregår via to kontaktpunkter. Denne høje redundans muliggør dermed maksimal kontaktsikkerhed (fig. 5).

  press-fit-stift har en større diagonal end hullet på printkortet. Stikbenet er fleksibelt i press-fit-zone, så printkortet ikke deformeres af de fysiske kræfter under indpressningsprocessen. Deformationer begrænser sig derfor til press-fit-zone (fig. 8). Der opstår en koldsvejsning mellem kontaktstift og det metalliserede hul i printkortet: en gastæt, korrosionsbestandig, lavohmisk og elektrisk godt ledende mekanisk forbindelse, der også er velegnet til indstøbning. Den er desuden specificeret i DIN EN 60352-5 og forbliver kontaktstabil selv under meget høje mekaniske og termiske belastninger, såsom vibrationer, bøjning og kraftige temperatursvingninger, og tåler endda stødbelastninger på op til 200 g.
 
På grund af dens fremragende robusthedsegenskaber og en fejlrate (FIT-rate), der er ti gange bedre end automatisk loddede stik, anvendes press-fit-teknologi ofte i højsikkerhedsapplikationer, hvor signaloverførslen under ingen omstændigheder må afbrydes, for eksempel i airbagsystemer eller ABS- og ESP-moduler.

 Stikforbindelsens isoleringskropsgeometri bidrager desuden til at beskytte kontakterne mod skader under drift eller installation. Den bør være udformet således, at de sårbare kontakter inde i stikforbindelsen er beskyttet. Indføringsskråninger kan desuden forhindre

 skader under montering. De hjælper med at udligne en forskydning af printkortene i alle retninger, når de sættes sammen. Ved hjælp af et ekstra fastgørelsesområde kan de to stikhalvdele også sættes sammen uden beskadigelse i tilfælde af en forskydning i midten eller vinklen (fig. 10).

Nogle stik er desuden udstyret med Boardlocks. Hermed menes metalbøjler, der er fastgjort til isolationslegeme og ligeledes loddes fast på printkortet (fig. 11). På denne måde sikrer de yderligere stabilitet – også under ugunstige forhold som vibrationer og stød.

Et stiks toleranceområde spiller en afgørende rolle for vurderingen af dets robusthed. Hvis stikket ikke kan udligne givne tolerancer, fører mekaniske bevægelser til slitage eller endda beskadigelse af stikforbindelsen. Ved installationen yder indføringsfaser her støtte for at muliggøre en skadesfri tilslutning af Messer- og hunstik. Men også i tilsluttet tilstand skal mikrobevægelser udlignes. Dette opnås gennem kontakt- og isoleringslegemets geometri. Hvis en stik har en floating-funktion, kan den også under drift udligne op til ±0,4 mm. Denne funktion vinder i stigende grad an, da den spiller en afgørende rolle ved bestykning af et printkort med flere stik. I praksis opstår der imidlertid belastninger ikke kun i x- og y-retningen, men også i z-retningen (fig. 12).

 Der findes forskellige testmetoder til at sætte stikforbindelser (stik) på en grundig prøve med hensyn til deres robusthedsegenskaber. Her undersøges variabler som spændingsfasthed og kontaktmodstand henholdsvis før og efter en belastningstest, og kontaktens tilstand inspiceres visuelt. Således kan man f.eks. undersøge virkningerne af 500 stikcyklusser på spændingsfasthed eller i en klimatest fastslå, om flere timer ved først -55 °C og derefter 125 °C har en negativ indvirkning på stikets kontaktmodstand. Ved temperaturchoktesten skal stikket kunne modstå det hurtige skift mellem disse ekstreme temperaturer 100 gange i 30 minutter ad gangen. Også midter- og vinkelvinkelforskydning ved tilslutning samt toleranceområdet i tilsluttet tilstand bør ikke kun kontrolleres teoretisk på CAD-modellen, men også testes grundigt i praksis, og belastbarheden bør bekræftes empirisk. Det er ligeledes vigtigt, at forskellige prøvninger, der er afgørende for kontaktfladen (kontaktoverflade), også udføres i kombination for at simulere virkelige forhold. Således kunne der f.eks. gennemføres stikcyklus- og gaskorrosionstests i kombination for at sikre, at stikforbindelsens ydeevne med hensyn til overgangsmodstand (kontaktmodstand) og spændingsfasthed (spændingsfasthed) ikke er forringet, og at kontakterne ikke har taget skade (fig. 14).